Ombygning i Højbjerg

Stensagergården har nu i en periode haft brug for bedre fysiske rammer for såvel børnene/de unge som personalet. Længe har det været på tale, at Stensagergården skulle overtage Heimdals gamle lokaler i Højbjerg, og vi er nu der, hvor ombygning og renovering af Heimdals gamle matrikel sættes i gang – til Stensagergårdens brug. Ombygningen starter d 4. juli og Stensagergården beboere forventes at kunne flytte ind på den nye adresse på Egebæksvej til januar næste år.

Egebæksvej 26 byder på store lyse værelser, store kontorer, personalerum og flere fællesrum. Stensagergårdens beboere kan også glæde sig til et stort aktivitetsrum og naturskønne omgivelser, der kan bruges til mange formål.

Stensagergårdens nuværende bygninger har i mange år dannet rammer for flere skønne og sjove oplevelser, og vi håber på, at alle vil være med til at støtte op om at gøre det nye sted til en lige så positiv oplevelse.